Birken

På Birken har vi ingen økologisk madordning, hvorfor vores børn selv har madpakker med. Vi prioriterer dog at alle vores indkøb af dagligvarer i børnehaven er økologiske (90%).

Vi tilbyder dagligt et økologisk morgenmadsbord, med hjemmebagte boller og cirka 4 – 5 gange om året laver vi fælles bålmad på vores dejlige aktivitetsplads og naturareal’

Birken er en naturbørnehave med fokus på natur- og udeliv og  naturen er derfor fundamentet og omdrejningspunkt i vores hverdags pædagogik.

Vi tematiserer vores arbejde omkring nogle grønne temaer i løbet af året og har fokus på at også årets højtider bliver fejret med elementer fra naturen.

Alle børn har desuden en fast turdag i skoven, ligesom vores største børn er samlet i en gruppe vi kalder naturgruppen. Denne gruppe har et særligt naturareal hvor alle deres hverdagsaktiviteter udspiller sig det sidste år inden skolestart.

Hvert år fejrer vi den årlige tildeling af Friluftsrådets grønne spirer flag ved en flagfest, som er en anerkendelse af vores naturpædagogiske arbejde.

Herunder er nogle eksempler på tematiserede pædagogiske aktiviteter visualiseret. Se flere billeder nederst på siden, billederne forstøres ved tryk:

 Læs mere om Birken her