Møllebjerghave

Vores køkkesassistent handler meget bevidst ind og har en kraftig stigende økologi procent på vores indkøb af fødevarer. I perioden okt. 14 - jan. 15 var vores gennemsnitlige økoprocent på 66,5.

Ud over økologi arbejder vi med madglæde og har flere gange årligt smagedage i vuggestuen, hvor vuggestuebørnene med stor fryd og lidt skepsis smager på f.eks. bladselleri og citron. Ligesom de med egne øjne og fingre deler en røget makrel.

I løbet af foråret fik vi bygget vores køkken om, så fra august tilbereder en nyansat køkkenassistent  frokost til såvel børnehave som vuggestuebørn, da vores forældre har valgt madordning til børnehavebørnene.

Det er meningen, at børnene skal være med i det omfang, de har lyst og der er forsvarligt.

De sidste par år har vi i september måned i hele huset haft høstprojekt. Børnene har frugt og grønsager som asier eller rødbeder med. Både børn og voksne laver saft og sylter bær og grønsager.

Måneden slutter af med en stor høstfest med smagsprøver af børnenes produkter for børnene og deres familie.

På børnehavens dejlige legeplads har vi mange æbletræer og andre frugttræer, mens der på vuggestuens legeplads er jordbær, solbær og ribs.

Vi laver selv modellervoks til børnehavebørnene, derved ved vi, hvad der er i.

Læs mere om Møllebjerghave her