Møllebjerghave

Vores køkkensassistent handler meget bevidst ind og har en økologi procent på 90-100% på vores indkøb af fødevarer og brugen af samme.

Ud over økologi arbejder vi med madglæde og har flere gange årligt smagedage i vuggestuen, hvor vuggestuebørnene med stor fryd og lidt skepsis smager på f.eks. bladselleri og citron. Ligesom de med egne øjne og fingre deler en røget makrel.

I hjertet af vores hus ligger vores åbne køkken hvor børn, forældre og personale tit er i dialog med Lis om dagens menu.
Forældrene har enstemigt valgt madordningen, så Lis laver mad til alle børn i huset. 

Børnene er med i det omfang, de har lyst og det er forsvarligt.

De sidste par år har vi, i september måned, i hele huset haft høstprojekt. Børnene har frugt og grønsager som asier eller rødbeder med. Både børn og voksne laver saft og sylter bær og grønsager.

Måneden slutter af med en stor høstfest med smagsprøver af børnenes produkter, for børnene og deres familie.

 På børnehavens dejlige legeplads har vi mange æbletræer og andre frugttræer, mens der på vuggestuens legeplads er jordbær, solbær og ribs.

Vi laver selv modellervoks til børnehavebørnene, derved ved vi, hvad der er i.

Læs mere om Møllebjerghave her